Interior and colouring are designed by Mette Milling, designer & artist, she writes:

"Gange og forhal hos EVIDA er udsmykket med “livets træ”, som symbol på naturen, vækst og det levende.
Alle farver i huset følger farverne i hver af de haver, der ligger mellem kontorgangene, så ud og inde følger hinanden:
Udsmykningernes farver beskriver gassens vandring fra havet til flammen. 
Huset er tegnet af Arkitekt Uffe Milling, bygget i 1989, samme tidspunkt hvor jeg lavede udsmykningerne.
Der bliver stadig passet rigtig godt på både hus og udsmykninger – et fint eksempel på hvordan byggeri og kunst kan bære meget længe, når man med omsorg og nænsomhed tager vare på det, man har.
Hus og kunst udgør en integreret enhed, det ene kan ikke undvære det andet.
Sol- eller himmellys fra ovenlyset spiller sammen med de organiske grene i udsmykningerne, der er lavet med bladguld.
Stemningen er lysfyldt og her er fredfyldt: rum og udsmykning er ligesom en blomstrende eng med mange farver en solrig sommerdag.
Udsmykningerne er lavet på de “dækplader”, der markerer, hvor hver gang ned til kontorafsnit møder hovedbygningen. Derved bliver udsmykningen også en art skiltning.
Nede af gangene er der med et udvalg af de samme farver malet lodrette striber på væggene og kulører på dørene, så man ved, hvilken gang man befinder sig på.
I opholdsområderne midt i gangene er ventemøblerne betrukket med farver, der svarer til den gang, de hører til.
Gardinerne i kantinen følger farverækken på fritstående søjler.
Mønstrene med de adskilte farveflader har sin rod i traditionelle væve- og applikations-teknikker. Bearbejdet til et organisk udtryk til et bestemt hus fremstår udsmykningerne klassiske: de er kunstnerisk levedygtige”. 

The interior decoration and artwork of the company headquarter of Evida was done by the danish architect Mette Milling (www.mette-milling.dk)

You may also like

Back to Top